Hovedforløb 1 – Snart i mål

Hovedforløb 1 nærmer sig sin afslutning, og jeg ser tilbage på et lærerigt skoleophold. Jeg har arbejdet med Linux, computerteknologi, kundeservice, serverautomatisering, netværk og IT-sikkerhed. Undervisningen har været struktureret sådan, at hvert fag strækker sig over 1 til 2 uger og afsluttes med en test – enten praktisk eller skriftlig.
Uddannelsen er dog bygget op sådan, at vi får lov til at snuse til mange forskellige områder, og så er det meningen, at man sammen med sin virksomhed udvikler sig videre i den retning, der giver mening for arbejdspladsen. Det er en fin måde at gøre det på når nu uddannelsen ikke er længere end den er.
Skolemiljøet har været godt, og jeg har været glad for undervisningen og samværet med de andre elever. Nu glæder jeg mig til at komme ud på arbejdspladsen, møde kollegaerne igen og bruge de kompetencer, jeg har tilegnet mig i skolen.