Status efter at være kommet tilbage fra skole(H1)
Efter en periode tilbage på arbejdspladsen er det tid til en lille statusopdatering.
Jeg havde glædet mig til at komme tilbage på arbejdet. Jeg trives der, og jeg kan godt lide mine arbejdsopgaver.
Mange af opgaverne er nu blevet rutine, og derfor bygger jeg hele tiden flere og flere kompetencer på, hvilket er fedt.
Jeg klargør stadig mange computere til kollegaer, og jeg har fået adgang til Intune, så jeg nu også kan håndtere og wipe tablets og telefoner. Det har givet mig et bedre indblik i virksomhedens device‑håndtering og de processer, der ligger bag.
Jeg har også arbejdet en del mere med active directory.
Derudover er vi gået i gang med at udarbejde procedurer og work instructions for vores arbejdsopgaver. Det har fyldt meget, men det har også været givende at få sat struktur på tingene og sikre, at vores viden bliver dokumenteret og kan bruges af andre.
Jeg har også været til intromøde i Erhvervsministeriet, hvilket var en spændende dag med gode oplæg, hvor der blandt andet blev talt en del om AI og den GPT, som bliver rullet ud i alle styrelser i Danmark.
Siden mit sidste indlæg har jeg også fået lagt min hjemmeside ud på et webhotel. Før lå den på GitHub, men jeg syntes, det blev for indviklet i længden. Nu har jeg også min egen mysql‑database.
Og så har der selvfølgelig også været plads til lidt hygge. Vi havde en rigtig hyggelig julefrokost, hvor der var god stemning og tid til at snakke med kollegaerne på en lidt anden måde end i hverdagen.
Alt i alt har det været en god periode med masser af læring, nye opgaver og gode oplevelser. Jeg ser frem til at fortsætte udviklingen og blive endnu skarpere i mine arbejdsopgaver.
Billede er fra vores julefrokost :)