Tid til skoleforløb 2 (H2)

Så blev det endnu engang tid til at komme på skole. Jeg har set frem til at komme afsted og lære noget nyt. Den første uge er snart gået, og vi er allerede godt i gang med faget Serverteknologi, som afsluttes i næste uge.
På dette forløb skal jeg have fag som:
Serverteknologi
IT‑service
Databaseserver
Web‑server
Netværk
Derudover skal vi lave et projekt, som skal indeholde alt det, vi har arbejdet med på dette forløb. Jeg ser frem til de fleste fag – lige bortset fra netværk. Netværk interesserer mig ikke så meget. Jeg er mere til fag som serverteknologi, databaseserver og web‑server.
Som jeg har nævnt i et af mine andre blogindlæg, er jeg stadig usikker på, hvilken retning jeg vil gå, når jeg er færdig med uddannelsen. Jeg tænker, at det kunne være spændende at arbejde med drift – altså som en person der sørger for, at systemer kører. Det er klart, at jeg mangler erfaring, men med sidemandsoplæring kunne jeg sikkert lære det meste hurtigt. Jeg har heller ikke noget imod at arbejde på skæve tidspunkter.
På min sidste dag inden skoleforløbet havde jeg bagt kage til hele IT‑afdelingen – derfor kagebilledet herunder 🙂